Skribent-login  
 


Spørgsmål og svar
Svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende ombeatles.dk...
(Har du spørgsmål vedrørende The Beatles osv. henvises du til "
debatten")

1: Hvem har lavet ombeatles.dk?
2: Er ombeatles.dk en officiel The Beatles-side?
3: Er alle informationerne på ombeatles.dk 100% sandfærdige?
4: Hvorfor mangler der essentielle informationer?
5: Hvorfor mangler der anmeldelser af visse albums, film og bøger?
6: Hvorfor har jeg fundet modstridende informationer i artiklerne?
7: Må citere fra jeres artikler, anmeldelser, kronologi osv?
8: Hvordan bidrager jeg med artikler, anmeldelser, forslag og rettelser?
9: Hvorfor er der fejl på siden/fejlagtig information?
10: Må jeg linke til hovedsiden, de enkelte artikler, osv?
11: Hvorfor går der nogle gange lang tid mellem opdateringerne?
12: Tjener I mange penge på at have ombeatles.dk?
13: Hvorfor har I så lavet ombeatles.dk? (Hvis I ikke tjener noget på det?)
14: Hvordan finder jeg Amerika?

Står dit spørgsmål ikke i denne liste? Så kontakt os!

1: Hvem har lavet ombeatles.dk?
Det har Morten Staal Vigsø, som har stået for design, grafik, html, javascript, indhold, korrektur, ASP og databaser mm. Med mindre andet er angivet har Morten skrevet dét du læser her på www.ombeatles.dk. Tak til Joaquim Marques Nielsen for de sjove "Beatles-smilies" til "Debatten". Også tak til de besøgende i "Debatten", som holder siden "levende" og dynamisk. Og ikke mindst en STOR tak til alle de eksterne skribenter, som til stadighed sender nye artikler, anmeldelser og nyheder.
Læs evt. mere om Morten her...

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

2: Er ombeatles.dk en officiel The Beatles-side?
NEJ! ombeatles.dk er lavet af fans og for fans, og er på ingen måde associeret med, eller støttet af, hverken The Beatles, EMI, Apple Corps og/eller andre af de officielle "Beatles-instanser"!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

3: Er alle informationerne på ombeatles.dk 100% sandfærdige?
Formentligt! De sidste 30-40 års udvikling har som bekendt resulteret i tusindvis af officielle og uofficielle Beatles-, Lennon-, McCartney, Harrison- og Starr-bøger, -film, -tv-programmer, -hjemmesider, -cd'er og meget, meget mere. Og det er jo i dette kæmpe hav af information vi finder vores kilder. Selv i ganske almindelige bøger af anerkendte forfattere, som kan lånes på biblioteket, finder man nogle gange små variationer af den samme historie. F.eks. beskriver nogle Brian Epstein's død som bevidst selvmord, nogle beskriver det som et uheld i forbindelse med en overdosis, andre beskriver det som et resultat af en uheldig blanding af forskellige ellers harmløse stoffer... Et spørgsmål man i realiteten aldrig kan få et 100% sandfærdigt svar på! Vi bestræber os dog på at dække alle synsvinkler i vores artikler og dobbelttjekke facts vha. af flere enkeltstående kilder osv, men nogen garanti er der altså ikke! (Og sådan er det, som sagt, med alle Beatles-kilder!)

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

4: Hvorfor mangler der essentielle informationer?
Siden er under konstant udvikling, og informationerne vil til stadighed blive gået mere og mere i dybden. Vi bliver jo naturligvis nødt til at begynde et sted, derfor finder du muligvis stadig steder, som endnu ikke er bearbejdet 100% til bunds endnu! Men sådan er det jo! En hjemmeside er et dynamisk medie, som bliver bedre og breddere med tiden!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

5: Hvorfor mangler der anmeldelser af visse albums, film og bøger?
Læs svaret på spørgsmål nummer 4.

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

6: Hvorfor har jeg fundet modstridende informationer i artiklerne?
Muligvis fordi skribenterne benytter forskellige kilder, eller har valgt forskellige indgangsvinkler til et emne! I princippet kunne to skribenter skrive en artikel om præcis det samme emne, og alligevel få to forskellige historier ud af det. To artikler om "The Beatles' opløsning" kunne f.eks. påstå, at det var henholdvis Yoko Ono's skyld, fordi hun "omvendte Lennon" eller Paul McCartney's skyld, fordi han havde overtaget lederrollen og i høj grad rettede ustandseligt på Starr og Harrison. "Den gode" artikel ville naturligvis dække begge aspekter samt tilføje de mange andre faktorer som f.eks. nedturen i sammenholdet efter Epstein's død, de første kommercielle "fiaskoer", Apple Corps's elendige økonomi, Beatles' uløselige sammenhæng med 60'er filosofien, de fire's ønske om solo-karierrer, osv, osv...

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

7: Må citere fra jeres artikler, anmeldelser, kronologi osv?
Ja, det må du gerne. Til skoleopgaver osv. kan du ta' løs, bare du benytter adressen på artiklen/anmeldelsen som kildehenvisning. Til hjemmesider, bøger, dagblade m.v. ser vi gerne, at du linker til vores hovedadresse, som er www.ombeatles.dk. Desuden ville det være rart lige at høre fra dig før du offentligør materialet. Send os evt. en mail via "Kontakt"-siden, eller skriv et indlæg i "Debatten".

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

8: Hvordan bidrager jeg med artikler, anmeldelser, forslag og rettelser?
Det gør du ved at kontakte Morten Staal Vigsø via "Kontakt"-siden. Bare skriv hvad du har på hjerte, og så hører du fra ham. Først aftaler I hvad du skal lave, og efter færdiggørelsen sender du det via e-mail til Morten (evt. med billeder, lydklip osv.), så sætter han det op og lægger det ud på hjemmesiden! Bemærk, hvis det drejer sig om en artikel og der er mange artikler "i kø", så bliver de muligvis lagt ud én ad gangen (én om dagen). Desuden forbeholder vi os ret til at ændre/rette i det indsendte, hvis der er tale om fejl eller lign. Du ville naturligvis stadigvæk blive krediteret 100% for det skrevne!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

9: Hvorfor er der fejl på siden/fejlagtig information?
Hvis du har fundet direkte fejlagtig information på siden, så skriv straks til os, så vi kan få ændret/slettet skidtet! Den slags kan vi ikke ha' på ombeatles.dk! Bemærk, at en subjektiv holdning som f.eks. "På albummet 'Abbey Road' udgav Ringo sin nok bedste sang 'Octopus' Garden'" ikke er fejlagtig information, da artiklerne er skrevet af skribenter med egne meninger og holdninger. Fejlagtig information ville f.eks. være et udsagn som "Til albummet 'Abbey Road' skrev og indspillede Ringo Starr Octopus' Garden helt alene". Du kontaker os vha. "Kontakt"-siden.

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

10: Må jeg linke til hovedsiden, de enkelte artikler, osv?
Ja, det må du meget gerne! Kontakt os via "Kontakt"-siden, og så finder vi ud af det! Vi linker meget gerne tilbage, hvis du selv har en god, og ikke mindst relevant, side!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

11: Hvorfor går der nogle gange lang tid mellem opdateringerne?
Det kan enten være fordi, der er lavvande i artikel-stakken, eller fordi der ikke "sker noget" på Beatles-fronten. Endeligt kan det også være fordi webmasteren er på ferie eller lign. Dette er jo et 100% privat og frivilligt projekt!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

12: Tjener I mange penge på at have ombeatles.dk?
NEJ! Bestemt ikke! Faktisk KOSTER det penge (og ikke mindst tid!) at have og køre denne side. De banner-reklamer du ser i toppen af siderne er enten blot links til andre Beatles-sider, eller bannere, som giver ombeatles.dk f.eks. 5-10 øre pr unikke klik. Ikke noget vi TJENER på overhovedet, da det jo koster mange hundrede kroner både at holde domænenavnet og serverpladsen i hævd. Hvis du vil hjælpe os kan du købe dine cd'er og dvd'er igennem vores "shop". Hvis du virkelig er generøs og ligefrem vil donere penge eller lign., så er du mere end velkommen til at kontakte os via "Kontakt"-siden.

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

13: Hvorfor har I så lavet ombeatles.dk? (Hvis I ikke tjener noget på det?)
I don't care too much for money - Money can't buy me love! ;-) Vi lavede naturligvis denne hjemmeside fordi vi er store Beatles-fans, og fordi det længe havde irriteret os, at det danske udbud af information om the Beatles på Nettet var udpræget småt. Derfor!

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål

14: Hvordan finder jeg Amerika?
Turn left at Greenland.

Tilbage til spørgsmål Tilbage til spørgsmål


"ombeatles.dk" er en uofficel hjemmeside lavet af danske The Beatles-fans. Ophavsrettighederne til alle artikler, tekster mv. tilhører de enkelte skribenter samt "ombeatles.dk" (medmindre andet er anført) og er beskyttet af de ophavsretlige regler og må derfor IKKE kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden tilladelse fra den pågældende skribent og "ombeatles.dk". Grafik, video- og lydfiler samt andre indholdselementer på "ombeatles.dk" er for størstedelen fundet rundt omkring på Internettet, men er i langt de fleste tilfælde blevet redigeret/ændret af redaktionen på "ombeatles.dk". Hvis du i denne sammenhæng mener vi har krænket dine rettigheder, bedes du kontakte os hurtigst muligt med saglig argumentation, og det rettighedskrænkende materiale vil straks blive fjernet. Vil du genbruge information fra siden, læs da reglerne herom i "information"-sektionen her på siden.